Jeg hedder Susan Rehfeldt, er 66 år og bor i Gram med min lille hund. Jeg har arbejdet med regnskab i 35 år og tog i 2018 uddannelsen som sosu-hjælper. De sidste år har jeg været på efterløn og frivillig i ÆldreSagen som besøgsven og til stolegymnastik.

I 2012 var min kæreste indlagt på Hospice i små 2 måneder, og det havde vi begge stort udbytte af. Derfor meldte jeg mig ind i støtteforeningen og blev ved seneste generalforsamling også valgt ind i bestyrelsen.

Jeg nyder de daglige gåture med hunden, at pusle i min lille have og at gøre noget for og med andre mennesker.